Lokalområde sydjylland
Kontaktperson:
Winnie Skårup Jensen
Lokal web-admin:
Angelica Petz
Racerepræsentanter til dyrskuer i Sydjylland
Det Sønderjyske Fællesdyrskue:
Camilla Nielsen
Ribe Dyrskue:
Louise Rubinke Rasmussen
2023
Forårsdag i plantagen se her
2022
Ribe Dyrskue 2022
Det årlige dyrskue i Ribe blev i år traditionen tro afholdt sidste fredag i juli måned, og i år var vi heldige med vejret, da solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og dagen bød på perfekt dyrskue vejr fra start til slut.
I år var der igen mange shetlandsponyer tilmeldt, hele 19 shetlandsponyer var nemlig tilmeldt skuet.
Årets dommere var Bent Christensen og Tina Nielsen.
Jeg vil herunder fremhæve de ponyer, som fik fløj placeringer i de forskellige hold og dertil følger billeder af alle fløjdyr fra dagen.
2 års hingst
Orion Af Spillinggård udstillet af Familien Lund Ladegård – fløj med 23 point og ærespræmie.
Følhopper
Flair V.D. Buitenweg udstillet af Henriette Ebbesen- fløj med 24 point og ærespræmie + opnåede en 2. plads i dysten om skuets bedste hoppe.
Goldhopper
Dalbo’s Rhianna udstillet af Tommy Skov – fløj med 23 point og ærespræmie
3 års hoppe
Aea Af Spillinggård udstillet af Familien Lund Ladegård – Fløj med 24 point og ærespræmie
2 års hoppe
Eskedalens Flake – udstillet af Henriette Ebbesen – Fløj med 23 point
Vallakker
Grisbæks Albert – udstillet af Christina Jepsen – Fløj med 22 point
Derudover vandt Lene Sønderskov mønstrings konkurrencen med Sønderskovs Tiny Oxford med 48,5 point.
Med disse ord vil jeg blot ønske alle en forsat god og solrig sommer, og jeg håber, at vi igen til næste år kan samle et flot antal shetlandsponyer ved Ribe Dyrskue. Derudover vil jeg blot nævne, at samtlige resultater og karakteristikker plejer at blive tilgængeligt online på Ribe Dyrskues hjemmeside.
På gensyn til næste år
Louise Rubinke Rasmussen, Ribe
________________________________________________________________________
2021
Medlemsmøde 2021 blev afholdt den 19.9.21 hos Camilla Vihrs, det var en hyggelig dag med snak og kig af ponyer.
Hermed referart fra dagen – Medlemsmøde – Sydjylland
Ribe Dyrskue 2021
Det årlige Ribe Dyrskue blev traditionen tro atter igen afholdt sidste fredag i juli måned. Vejret var i år en lidt mudret og våd fornøjelse, da der i dagene optil skuet havde regnet ekstraordinært meget, og blæsten på dagen gjorde, at slusen blev lukket, hvilket medførte at dyrskuet på den lavt liggende eng blev oversvømmet. Selvom det var en udfordring, og de sidste ponyer ikke havde så gode betingelser for mønstring, så var humøret højt og hele dagen var fyldt med god dyrskue stemning. Smilene var store hos alle, nu da det endeligt var muligt at gennemføre dyrskuet igen.
I år var der igen rekord mange shetlandsponyer tilmeldt, hele 30 ponyer var tilmeldt skuet, og det skal fremhæves, at vi i igen i år fik fornøjelsen af en flot samling udstillet af familien Lund Ladegård.
Årets dommer-par var Ole Paarup- Nielsen og Ivan Tovgaard. Jeg vil herunder fremhæve de ponyer, som blev tildelt ærespræmier, og de som blev placeret i fælles konkurrencerne.
Ældrehingst:
Sedgehill Onyx 23 point og ærespræmie, udstillet af Mette Thorshøj, Heddinge
Føl hopper:
Sønderskovs Dixie 24 point og ærespræmie, udstillet af Lene Sønderskov, Ejby
Ladegårds Aviola 24 point og ærespræmie, udstillet af Familien Lund Ladegård, Egtved
Ladegårds Lucia 24 point og ærespræmie, udstillet af Charlotte Bak Malle, Vojens
Skovbakkegårdens Samara 24 point og ærespræmie, udstillet af Mette Thorshøj, Heddinge
Goldhopper:
Refstrups Gwen 24 point og ærespræmie, udstillet af Stutteri Refstrup, Gadbjerg
Vallaker:
Rubinkes Pascal 24 point og ærespræmie, udstillet af Niels og Louise Rasmussen, Ribe
Samling:
Samlingen efter stamhoppen Aridette af Vejrum (Bestående af Ladegårds Aviola, Aya af Spillinggård og Aea af Spillinggård) modtog 24 point og ærespræmie, udstillet af Familien Lund Ladegård, Egtved.
Derudover blev der opnået flotte resultater for shetlandsponyerne ved fælles konkurrencerne, hvor Sedgehill Onyx blev skuets bedste hingst. Aea af Spillinggård opnåede en 3. plads i dysten om skuets bedste hoppe. Eskedalens Frøj-frøj løb med titlen som skuets bedste føl, og føllet Abby af Spillinggård opnåede en 3. plads.
Senior mønstrings konkurrencen blev aflyst da banen stod under vand, men junior mønstring blev afholdt og her vandt shetlandsponyen Feldholms Celina 1. pladsen med Sofia Pedersen, Ribe.
Om eftermiddagen var der som altid forskellige dyrskue shows, og i år var der et show-indslag med Danmarks største hest, nemlig den mægtige Shire hest Goldstone Moss fra Tine Kristensen – og som et ekstra indslag deltog shetlandsponyen Rubinkes Pascal for at vise størrelses forskellen mellem de to racer for det store publikum.
Shetlandsponyerne fyldte godt på pladsen med det store flotte fremmøde ved det lille lokale dyrskue, som i år havde rekord mange besøgende, og jeg håber, alle havde en fantaktisk dag trods de vejrmæssige udfordringer i år.
Med disse ord vil jeg ønske alle en forsat god sommer, og så håber jeg, at vi igen til næste år kan samle så fornemt et antal ponyer ved Ribe Dyrskue.
Derudover vil jeg blot nævne at alle øvrige resultater, ærespræmie oversigter osv kan ses på hjemmesiden for Ribe Dyrskue.
På gensyn næste år
Louise Rubinke Rasmussen, Ribe
_________________________________________________________________
2020
Medlemsmøde 2020
Den 20. September blev der afholdt medlemsmøde i Sydjylland. Det var et godt og hyggeligt møde hvor der i år var 15 deltagende.
Hermed referat fra dagen 🙂
REFERAT – MEDLEMSMØDE SYDJYLLAND
____________________________________________________________
2019
Medlemsmøde 2019
Den 13. September blev der afholdt medlemsmøde for lokalområde Sydjylland.
Winnie og Jens fra Stald Grisbæk lagde hus til. Der blev startet med at komme rundt og se ponyer og derefter blev der afholdt møde, som sluttede med ponysnak, kaffe og kage
Referat – Medlemsmøde Sydjylland – 2019
________________________________________________________________
Ribe Dyrskue 2019
Det årlige dyrskue i Ribe blev i år traditionen tro afholdt sidste fredag i juli måned, og igen i år var vi heldige med vejret, da solen skinnede fra en skyfri himmel og dagen bød på perfekt dyrskue vejr fra start til slut.
I år var der rekord mange shetlandsponyer tilmeldt, hele 24 shetlandsponyer var nemlig tilmeldt skuet og fremhæves skal der, at vi i år fik fornøjelsen af en flot hoppe- samling bestående af 4 hopper og 1 føl, efter stamhoppenAridette af Vejrum, udstillet af Familien Lund Ladegård, Egtved.
Årets dommer var Jette Møller Sørensen, og følgende ponyer opnåede ærespræmie ved dette års skue:
Følhoppen Ladegårds Aviola: 24 point og ærespræmie samt 3. bedste hoppe på tværs af racerne, udstillet af Familien Lund Ladegård, Egtved
Følhoppen Babouschka V Stal Break of Dawn: 23 point og ærespræmie, udstillet af Lene Sønderskov, Ejby.
Goldhoppen Bellis af Bjørholm: 23 point og ærespræmie, udstillet af Stutteri Bjørholm, Heidi K. Nielsen, Glejbjerg
Sidst men ikke mindst opnåede samlingen fra familien Lund Ladegård, Egtved 23 point og ærespræmie.
Derudover var shetlandsponyen flot repræsenteret ved mønstrings-konkurrencerne, hvor goldhoppen Alwilda af Spillinggård vandt en 3. plads, og sejren gik til den 2 årige vallak Rubinkes Pontus som vandt en 1. plads med Louise Pedersen, Ribe.
Endnu et flot dyrskue i Ribe er veloverstået, hvor stemningen var i top blandt alle udstillerne, solen stod højt på himlen, og shetlandsponyen var flot repræsenteret med det store antal ponyer, der i år var fremmødt til det lille lokale dyrskue.
Med disse ord vil jeg blot ønske alle en forsat god og solrig sommer, og jeg håber, at vi igen til næste år kan samle et flot antal shetlandsponyer ved Ribe Dyrskue. Derudover vil jeg blot nævne, at samtlige resultater og karakteristikker ligger tilgængeligt online på Ribe Dyrskues hjemmeside.
På gensyn til næste år
Louise Rubinke Rasmussen, Ribe
____________________________________________________________________
Seneste nyheder
- Juleshow – Nu i Januar november 29, 2018 - Lokalområde Sydjylland invitere nu til Juleshow - i Januar. Vi håber alle er friske på at fejre julen næsten helt til påske😉 Invitation og tilmeldingsskema er på trapperne, men sæt allerede nu kryds i kalenderen - Den 26. Januar 2019. Juleshowet afholdes på Fredericia… Læs mere...
- Juleshow 2018 oktober 12, 2018 - Lokalområde Sydjylland invitere til årets Juleshow - Lørdag d. 24. Novemeber 2018 Der vil være både eksteriørklasser, brugsklasser, agility og mønstring, Og vi danser om juletræet, så kom og hver med til en hyggelig dag for hele familien 🙂 Invitation og tilmelding findes under Lokalområde… Læs mere...
- Lokalområde Sydjylland – Medlemsmøde oktober 17, 2017 - Så er det tid til medlemsmøde i Sydjylland. Medlemsmøde er hos Angelica Petz, Lørdag d. 11/11 - 17 Kl. 13.00 Se mere under aktiviteter - Vi håber at se mange medlemmer til en hyggelig eftermiddag 🙂 Læs mere...
- Lokalområde Sydjylland august 13, 2017 - Tilmelding til Sensommerskue 2017 Link til tilmelding finder du på lokalområdets egen side. Læs mere...
Kommende aktiviteter
Juleshow 2020
Den 21. November 2020
Invitation og tilmelding kommer snarest.